Hvad er en doula

Din egen doula

Få en tryg fødselsoplevelse med din egen fødselshjælper

 

dinegendoula@hotmail.com

tlf. 50290071

 

Hvad er en doula?

 

En Doula er jeres egen private fødselshjælper

 

En Doula har selv født og har derfor viden og erfaring at give videre til jer

 

En Doula er jeres støtte før, under og efter fødslen

 

En Doula skaber den trygge stemning på fødegangen

 

Som Doula guider og vejleder jeg, giver nærvær og støtte og skaber tryghed. Alt efter jeres individuelle behov kan jeg som doula give beroligende massage, smertelindring og hjælpe med åndedragsteknik og fødestillinger, der fremmer en god fødselsprocess.

Doula er der for begge forældre

 

Doula har en viden om, hvilken forventninger, ønsker og også bekymringer forældrene har.

 

Denne viden og tilstedeværelse kan lette samarbejdet med et ofte travlt sygehuspersonale og kan virkelig gøre en forskel.

En doula kan være en støtte i enhver fødsel - også ved kejsersnit og hjemmefødsler - og med og uden medicinsk smertelindring.

 

Hverken manden eller kvinden skal bruge energi på at give udtryk for deres ønsker overfor personalet, det kan blive doulaens opgave at være deres formidler.

At far og mor føler sig hørt og respekteret under fødslen - kan give mere tryghed og dermed en bedre fødselsoplevelse.

Doulaen historisk

 

Ordet er græsk og betyder kvinde der tjener. At der er en erfaren kvinde tilstede når en kvinde føder sit barn, var meget almindeligt for bare et par generationer siden. Det er i dag højaktuelt igen: hospitalernes stigende medicinske ekspertise og tilbud for medicinsk smertelindring går i hånd med et stigende arbejdspres hos sygehuspersonalet - og forældrene tror på, at en god fødselsoplevelse er den bedste start i livet.

 

Hvor findes doulaer?

 

Doulaer bliver i dag brugt i hele verden og er særlig udbredt i New Zealand, USA, England og også i Sverige.

 

I Danmark er der 20 prakticerende doulaer, som gerne henviser til hinanden, hvis ikke de kan hjælpe en familie. Hvis jeg har engageret mig med en anden familie, henviser jeg til mine dygtige kollegaer.

 

En bjergbestigning

 

En fødsel kan sammenlignes med en bjergbestigning. Hvis du har forberedt dig og pakket en god fysisk og mental taske, så kommer du op på den ene eller den anden måde.

Men tænk nu at du kan have en med, der kender det at bestige bjerge ad mange forskellige veje og på flere forskellige måder kender til gode måder at tanke kræfter på - kunne det ikke være rart og betryggende? Så får du en bedre oplevelse og overskud til at sætte dig ned og nyde udsigten deroppe og være i nuet - frem for at ankomme helt udmattet.

 

Er en doula noget for jer?

 

Det er vigtigt at sige, at jeg ikke fungerer som erstatning for jeres jordemoder, dig som far eller anden familie, som er med til fødslen. Som Doula er jeg der som ekstra støtte, der hjælper med at skabe tryghed omkring fødslen - både for den fødende og for faderen eller en anden pårørende, der er med til fødslen.

 

Kunne I tænke jer at finde ud af, om en Doula er noget for jer? Så er I velkomne til at ringe til mig og høre nærmere om, hvad jeg kan gøre for jer.

Paula Modersohn-Becker

Mor med barn ved brystet 1906